Frihedskamp i fare

Udlændingepolitikken er bragt tilbage i centrum af valgkampen - oppositionen har overraskende foreslået massive lempelser i den danske udlændingelovgivning. Siden 2001 har det været en hjørnesten i den politiske diskussion i Danmark - men denne gang tænkte vi vel, at værdipolitikken må vige. Af mange grunde - men ikke mindst den, at store dele af oppositionen i hele valgperioden har stemt sammen med regeringen og ydet læbeservice til holdninger bag regeringens udlændingepolitik.

Derfor var min forbløffelse stor, da jeg først hørte Villy Søvndal bringe sagen om familiesammen­føringer op og fastslå, at SF ville søge disse regler afskaffet. Efter den næste valgperiode, men alligevel. Udtalelserne vakte berettiget opsigt, og snart var de Radikale på banen med et krav om, at 24-års reglen (et centralt led i familiesammenføringsreglerne) blev afskaffet - ikke senere, men nu. Der blev sat trumf på, da partiet fastslog, at kravet ville blive taget op i forbindelse med evt. regeringsforhandlinger og regeringsgrundlag. Enhedslisten sluttede trop, og man anede klart konturerne af Socialdemokraterne presset op i et hjørne, som de vil blive det i efterlønsspørgsmålet, skulle det komme dertil. Med andre ord: 24-års reglen står for fald, hvis oppositionen kommer til magten.

Et par dage efter vakte det opsigt, at Helle Thorning nu ville lempe på den anden hjørnesten i udlændingelovgivningen - nemlig reglerne for at opnå permanent ophold i Danmark. Disse regler tilsikrer, at mennesker, der får livsvarig adgang til Danmark, bidrager aktivt til det danske samfunds udvikling - en af de største forandringer fra 2001 og til i dag. Langt de fleste af de knap 60.000 opholdstilladelser, der i dag udstedes, er nu til mennesker, der enten arbejder eller læser - en tredobling af andelen fra før 2001. Med hensyn til permanent ophold stilles der krav om fuldtidsbeskæftigelse i to et halvt ud af tre år før ansøgning, at man ikke er straffet, at man ikke har gæld til det offentlige, at man taler et mådeligt dansk m.m. Det er altså disse regler, Helle Thorning-Schmidt nu antaster - og som grundlæggende, hvis de ændres, vil føre Danmark tilbage til situationen før 2001. Med andre ord: Pointsystemet, der tilsikrer, at mennesker bidrager, står for fald, hvis oppositionen kommer til magten.

Endnu en dag efter kundgjorde Socialdemokraterne, de Radikale og SF så, at nu var det den tredje hjørnesten i udlændingelovgivningen - reglerne for statsborgerskab - der skulle lempes. Kravene til at blive statsborger, mener de tre partier, er for skrappe - det skal kort og godt være nemmere for mennesker og familier at få dansk statsborgerskab. Man skulle samtidig anvende statsborgerskab som en form for integrationsfaktor - dvs. en vej til at blive dansk. Ikke en belønning for at være det. En afgørende filosofisk forskel.

Det værste er, at på alle disse områder kan vi intet klart svar få på, hvad de pågældende vil stille i stedet. Det lover ikke godt. Det understreger blot pointen om en tilbagevenden til politikken før 2001.

Er det fordi jeg ikke selv vil modernisere dansk udlændingelovgivning? Nej. Tværtimod. Vi har for nylig tilføjet et »fornuftigt« til fast og fair, fordi der er behov for en udvikling af dansk udlændingepolitik. Men sagen er den enkle, at den modernisering vi vil gennemføre, fortsætter ad den vej, regeringen har betrådt, nemlig at sikre, at flere og flere af de mennesker, der kommer til Danmark, må forventes at bidrage og integreres fra det øjeblik, foden sættes på dansk jord.

Regeringen betragter det samtidig som en frihedskamp for mange af de unge mænd og kvinder, der er kommet til Danmark, men kues af forældede kulturtraditioner og normer, som f.eks. social kontrol, tvangsægteskaber og forældede opdragelsesmetoder. Vi har en forpligtelse til at sikre, at disse unge mænd og kvinder får den frihed, som alle deres øvrige jævnaldrende har. Det er en kamp, vi vil intensivere, og hvor ikke mindst kampen for drengene nu også skal tages. De skal sikres ligeværdighed, og det tabu, at også drenge omfattes af den strenge sociale kontrol, skal tages alvorligt. Det er i det lys, regeringen ser 24-års reglen, og det er her, en af de afgørende forskelle på oppositionen og regeringen kan findes.

Det er desuden tid til at tage et opgør med det voldsomme knopskyderi, alle hånde integrationsprojekter er udtryk for. Der er en veritabel jungle af projekter, som peger i alle mulige forskellige retninger. I stedet er der brug for koncentration og fokus. At vi udvælger de klare målelige dokumenterbare succeser og skalerer dem op nationalt. Tag Team Succes i Vejle, som har fået 120 unge til at betale 250 kr. om måneden (!) for at dygtiggøre sig fagligt og personligt. Fem unge skoleelever fik nok af offermentalitet og den sociale os-og-dem-terminologi og besluttede sig for at gøre det smart at være dygtig. De valgte de 15 dygtigste piger og 15 dygtigste drenge af anden herkomst end dansk i de vejlensiske skoler og satte rammer op, der gjorde dem dygtigere til dansk, matematik, eksamensfremstilling m.m. Det var bevidst, at de stærke skulle blive stærkere, så de senere kunne optage og løfte svagere elever. Det er i dag lykkedes. Der optages kun nye medlemmer én gang om året - folk står i kø for at være med. Folk som er blevet hevet ud af betændte miljøer og nu, via faglighed og dygtig­gørelse, og ikke en tøddel andet, løfter sig ud og op.

Det projekt bliver nu nationalt og skal afprøves i seks større byer i Danmark. Tænk, om vi i stedet for det mylder af integrationsprojekter, som konsulenter og mange andre boltrer sig i, havde få, men velafprøvede koncepter, der kunne danne rammer for succeser over hele landet. Det vil være min bestræbelse i den nye valgperiode.

Der skal gås på to ben. For Danmark har brug for udlændinge. Vi mangler grokraft hjemme, vi får for få børn, og vi har valgt et velfærdssamfund, hvor de arbejdende betaler for velfærden. Netop derfor er det vigtigt at stille krav om kvalifikationer og integrationsparathed hos dem, der kommer. Det kræver mod. Aktiv tilpasning. Ikke statisk formlovgivning. Og slet ikke, at man i misforstået godgørenhed åbner Danmark for mennesker, der på forhånd viser ikke at kunne integreres i flere generationer.

Det er det valg, danskerne nu står overfor. Oppositionen har - overraskende for mig - været klar i mælet. De vil ikke frem på udlændingepolitikken. De vil tilbage. Tilbage til en passiv og berøringsangst integrationspolitik, med fri adgang for mennesker udefra til velfærdssamfundets bryst. Det er ikke alene uklogt, det er også ødelæggende. Regeringens politik vil sikre, at Danmark vil være et mere åbent land end nogensinde før. Aldrig har vi udstedt så mange opholdstilladelser som i dag - til gengæld ved vi, at de mennesker, vi byder velkommen, kan og vil Danmark. Med andre ord: integration der virker.

Nyhedsarkiv